At lamper hedder det samme på dansk og arabisk er ikke ensbetydende med, at integration med sprog og kultur går let. Men vi har også fællestræk at tage udgangspunkt, så en integrationsproces kan lykkes. TDC har sat et større beredskab i gang for at integrere i første omgang 20 flygtninge som IGU-elever på det danske arbejdsmarked.

Samarbejdsnævnet har mødt Waseem, hans chef Tim Skov og en mentor for en anden IGU-elev Nynne Transbøl for at få et indtryk at, hvordan det er at arbejde på tæt hold med IGU-eleverne i hverdagen.

Waseem er IGU-elev hos TDC, hvor han startede den 1. juni 2016. Han er 39 år, gift, far til fire og kom til Danmark i oktober 2015 via en lang rute op igennem Europa. Han er uddannet elektriker på en 2-årig uddannelse i Syrien og har siden 1996 arbejdet med elektrikeropgaver i sit hjemland og i Saudi Arabien. Familien opholder sig fortsat i Syrien, og han arbejder på at få dem familiesammenført snarest. Waseem valgte målrettet at flygte til Danmark, da han anså netop Danmark for at have en høj faglighed indenfor elektricitet, hvor han kunne se muligheder i at få sine faglige muligheder udviklet i fremtiden. Desuden havde Waseem nogle bekendte i Danmark, som havde været her i 30 år.

At Wassim kom til TDC skyldes en matchmaking på Københavns Kommunes jobcenter på Otilliavej i Valby. Her blev Wassim spurgt om hans drømme om fremtiden, og det blev indgangen til en samtale hos TDC. Waseem blev dermed en af IGU-eleverne i første kuld hos TDC. Waseem drømmer om at fortsætte hos TDC og at få sin familie til Danmark – og så har han ambitioner om på et tidspunkt at ville være Tim Skovs sideordnede som chef. 

Waseems arbejdsopgaver hos TDC

Tim Skov har ansvar for byggeteknik på Sjælland og Bornholm. Det er huse med rigtig mange installationer og teknik. Der er både simple og komplicerede opgaver, lige fra at skifte pærer til at håndtere styring og overvågning af processerne. ”Vi er jo meget restriktive i forhold til de normer, vi arbejder ud fra, og der er meget arbejdssikkerhed. Vi skal lige finde balancen og finde ud af, hvordan det er i Syrien og i Danmark. Her er Waseem  under sidemandsoplæring med de teknikere, han går sammen med.”

Første dag tog hans arbejdsleder Tim Skov ifølge Waseem godt imod ham og viste ham rundt i de forskellige bygninger. Han blev præsenteret for el-anlægget, batterianlægget og installationerne, så han fremover kunne navigere rundt i bygningerne på egen hånd. En arbejdsdag starter for Waseem med, at han får en udskrift af dagens opgaver. På udskriften står lokaliteten og opgavens art. Opgaverne er f.eks. udskiftning af el-pærer, VVS-opgaver og almindelig ejendomsservice. Det er hele tiden forskellige opgaver. 

Lederens udfordringer

Tim Skov ser det som en naturlig ledelsesopgave at sørge for, at medarbejderne har det godt og trives på arbejdspladsen: ”Vi taler sammen hver dag, når vi ses. Og så er det jo de almindelige emner som hvordan går det?, har du arbejdsopgaver nok? osv. Men nu hvor man ser, hvordan det går i Syrien, spørger jeg også Waseem, hvordan det går med hans familie. Her bruger vi tit Google Translate for at være lidt mere præcise – eller vi har en tolk med.” I det hele taget handler det om at være nærværende overfor IGU-eleverne, ligesom man skal være overfor andre medarbejdere. Tim Skov fortæller, at Waseem  f.eks. har fået arbejdstid til at tale med sin familie over Skype på Syriske helligdage.

Både sprog og kultur er forstyrrende elementer. Noget af det, som Tim Skov har oplevet, er de situationer, hvor han spørger en IGU-elev, om han har forstået budskabet: ”Vi kender det jo godt fra os selv. Man er jo ærekær, og så svarer man måske bare ja-ja - og spørger en kollega senere. Jeg har rejst meget, og mange gange spørger man om vej, og man får altid vist en vej, for ingen vil sige, at de ikke ved det. I Danmark vil man sige, at det er jeg ked af, at jeg ikke kan – jeg ville meget gerne”. Tim Skov siger, at denne erkendelse også kan føres over på jobbet. 

Sprogtilegnelse

Waseem siger selv, at han nok er en lille byrde for kollegerne på grund af sproget, men at kollegerne tager det pænt. Hvis han er i tvivl om opgaverne, prøver han at spørge dem, og ellers bruger han Google Translate i kommunikationen med kollegerne. Waseem  tilføjer med et glimt i øjet, at ”så lærer jeg også sin kollega Claus noget arabisk”. Tim Skov fortæller, at hans kollega Claus forsøger at forklare arbejdsopgaverne så godt som muligt på dansk, men udover Waseems brug af Google Translate klarer de sig med fagter og tegnsprog. Tim Skov føjer til, at når Waseem kommer op på gangene og skal spørge, hvem der har fejlmeldt hvad, har de en udfordring, men at det altid lykkes at komme til gensidig forståelse. Men Waseem fortæller, at han efterhånden forstår rigtig mange ord, så det er til at arbejde med. Men der er en stor forskel på at forstå og tale sproget. Men det sproglige er på vej. 

Mentorordning

Nynne Transbøl er mentor for en af IGU-eleverne og fortæller om, hvorfor hun meldte sig frivilligt til opgaven: ”Da jeg så opslaget internt på TDC’s hjemmeside blev jeg så glad og stolt over at min virksomhed tog dette initiativ, og jeg syntes, at 20 stillinger lød af rigtig meget. De spurgte primært efter arabisk-talende og medarbejdere med kendskab til Afrika. Det kunne jeg ikke byde ind på, men jeg har rejst meget i Syrien og her har jeg - sammen med min familie - haft mine bedste rejser. Syrerne er det mest venlige folkefærd, vi nogensinde har mødt. Vi kunne ikke gå ned ad en gade uden at blive inviteret ind på te mindst tre forskellige steder. Det var ikke fordi, de ville sælge os noget – de ville blot tale med os, høre hvor vi kom fra, hvordan vi boede hjemme, hvad vi arbejde med og sådan nogle ting. Vi følte os taget SÅ godt imod og havde planlagt en ny rejse til Syrien til afrejse i april 2011, men i marts 2011 gik det hele galt i Syrien.” Imidlertid var Nynne Transbøl’s interesse for Syrien vakt, og da der begyndte at komme syriske flygtninge til Danmark, besluttede hun sig for at hjælpe. ”Jeg ville gerne tage lige så godt imod dem, som de tog imod mig, så derfor engagerede jeg mig i nogle sprogcafeer, hvor jeg var med til lektiehjælp for syriske flygtninge.” På den baggrund henvendte Nynne Transbøl sig til HR og spurgte, om hun med sin baggrund kunne være mentor. Udover at være personligt engageret, mener hun også, at det er vigtigt, at en så stor virksomhed som TDC tager et samfundsmæssigt ansvar. ”Det vil jeg gerne bakke op om som medarbejder”, siger Nynne Transbøl , som mener, at der er tale om en win-win situation, fordi flygtningene kommer med en række resurser, og samtidig får nogle fra os danskere.

Mentorens opgaver

Nynne Transbøl  fortæller, at hendes mentorfunktion betyder, at hun introducerer sin mentee Hussein for arbejdskultur og skaber dialog. Hussein er gift og familiesammenført. Han har været længere tid i Danmark og taler rigtig godt dansk. Nynne Transbøl  har også inviteret Hussein og hans kone til frokost hjemme, men det er forskelligt, hvor langt man som mentor går. Hussein har kunnet stille mange spørgsmål, og på et tidspunkt var han noget i tvivl om nogle spørgsmål med sin arbejdsleder Tim Skov. Nynne Transbøl sagde så, ”om de så ikke bare skulle gå op til Tim Skov og spørge ham direkte. Vi tog et møde sammen, og kom opløftede derfra. Nogen gange kan jeg som mentor ved at være forberedt lede samtalen bedre på vej i forhold til, hvor han gerne vil hen.” Nynne Transbøl  ser dette som en stor fordel, da kulturen skal spærre for, at man spørger på kryds og tværs. Det handler også om organisationsforståelse, for hvis der er noget, man er usikker på hos TDC, taler man med sin leder.

TDC’s mentorer fører regnskaber over den tid, de bruger som mentorer, og indtil nu har Nytte brugt ca. 2 timer om ugen. Nynne Transbøl  understreger, at man ikke kan være mentor fagligt. Hussein er uddannet ingeniør, og Nynne Transbøl  er kommunikationsrådgiver. Det er op til arbejdslederen Tim Skov og mentee’ens kolleger at udgøre det faglige netværk. Mentoropgaven er primært kulturel og uafhængig. Hussein kan altid komme til mig og få en second opinion.