Udvikling af trivsel og psykisk arbejdsmiljø i fremtidens samarbejdsudvalg
En ny rapport fra Team Arbejdsliv viser, hvordan samarbejdskonsulenterne og de lokale samarbejdsudvalg kan fremme udviklingen af trivsel og psykisk arbejdsmiljø på virksomhederne. Rapporten viser 11 konkrete anbefalinger, her præsenteret i kort form:
- Samarbejdsnævnet og -konsulenterne skal arbejde med at tydeliggøre SU’s muligheder og rammer for at skabe trivsel og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø
- Parterne skal skabe øget klarhed og en fælles opfattelse af mulighederne for at understøtte samarbejdet om trivsel og psykisk arbejdsmiljø inden for det enkelte brancheområde.
- Samarbejdsnævnet og -konsulenterne skal udarbejde et dialogværktøj, som kan styrke samarbejdet mellem forskellige aktører om trivsel og psykiske arbejdsmiljø på den enkelte virksomhed
- Organisationerne skal sikre en Konsulenttjeneste, der matcher behov og ønsker i de enkelte brancher
- Samarbejdsnævnet udarbejder et ”uddannelseskatalog”, som giver konsulenterne overblik over materialer og viden, som konsulenterne kan trække på
- Samarbejdsnævnet bør udvikle gode muligheder for kontinuerlig vidensdeling konsulenterne imellem
- Samarbejdskonsulenterne bør tilskynde virksomhederne til at indgå i samarbejdsprojekter, ligesom brancherne og forbundene bør inspireres. Også forskere og BFA’er bør tilskyndes til projekter.
- Organisationerne skal formidle viden om samarbejdskonsulenterne og den støtte, de tilbyder bredt ud
- Organisationerne og Samarbejdsnævnet skal skabe større forståelse i virksomhederne for, at et godt samarbejde styrker indsatsen for produktivitet, psykisk arbejdsmiljø og trivsel
- Alle skal arbejde på koordinering og sammenhæng mellem samarbejdssystemet og de øvrige aktører
- Samarbejdsnævnet og -konsulenterne skal udvikle særlige tilbud til små og mellemstore virksomheder.
Rapportens forfattere har været rundt i samarbejdslandskabet og interviewet en lang række virksomheder og repræsentanter for konsulenttjenesten. Rapporten vil danne grundlag for den fremtidige udvikling af konsulenttjenestens aktiviteter.
Du kan læse hele rapporten med anbefalingerne i deres oprindelige ordlyd hér: http://samarbejdsnaevnet.dk/fileadmin/user_upload/Pdf/DA-LO_psykisk_arbejdsmiljoe_-_TeamArbejdsliv_oktober_2018.pdf