De aktører, der ofte har en rolle i virksomhedens arbejde med trivsel og psykisk arbejdsmiljø, er: SU, Arbejdsmiljøorganisationen (AMO, dvs. Arbejdsmiljøgrupper og Arbejdsmiljøudvalg), ledelsen (på forskellige niveauer fra topledelsen til nærmeste leder), personalefunktionen (fx HR-konsulenter og arbejdsmiljøkonsulenter i en større virksomhed) og tillidsrepræsentanter. Aktørerne har typisk et forskelligt udgangspunkt for arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Udgangspunktet for SU er Samarbejdsaftalen, mens AMO har Arbejdsmiljøloven som udgangspunkt. For ledelsen vil det ofte være markedet, produktivitet og kvalitet, som er i fokus, mens personalefunktionen normalt vil have fokus på rekruttering og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere og dermed have arbejdsmarkedet som grundlag for deres arbejde.

Der er ikke én rigtig måde at varetage arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø på i en virksomhed. Men det er vigtigt, at arbejdet koordineres, så der ikke er opgaver, som ’lander mellem to stole’, fx fordi SU tror, at Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) tager sig af trivsel og psykisk arbejdsmiljø og at AMO omvendt tror, at denne opgave ligger i SU.

Koordinering er også vigtig for at sikre, at de ressourcer, der bruges på arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø, bruges hensigtsmæssigt. Hvis der flere steder i virksomheden fx i personaleafdelingen og i SU tages fat på de samme opgaver i forhold til at sikre god trivsel, uden at indsatsen koordineres, kan det i bedste fald resultere i, at der bruges unødvendig tid og i værste fald, at de forskellige tiltag skaber forvirring hos ledere og medarbejdere eller direkte opleves at modarbejde eller konkurrere mod hinanden.