Årsrapporter

Frem til og med 2014 har Samarbejdsnævnet udgivet årsrapporter med vekslende journalistiske temaer. I dag er de afløst af dette websted og abonnementer på nyhedsmails. Mange af årsrapporternes temaer er fortsat velegnede som inspirationslæsning.

Samarbejde på tværs

Samarbejdsnævnets årsrapport 2013-14

“Samarbejde på tværs” er årsrapportens gennemgående tema. Fire meget forskellige virksomheder har været venlige at stille deres tid og viden til rådighed for interviews. Det er Holtebro Mejeri, Enemærke & Petersen a/s, Tide Bus og Bella Center. Samtlige virksomheder har det til fælles, at kompetencer og daglige beslutningsprocesser er flyttet et trin ned ad stigen. Alle investerer de tid på samarbejdet, fordi de mener, at det giver merværdi, arbejdsglæde og fremtidstro.

Kompetenceudvikling - med intern drivkraft

Samarbejdsnævnets Årsrapport 2012-13

Årsrapporten fokuserer på kompetenceudvikling. Undertitlen er ”med intern drivkraft”, og der er tale om en bred vifte af kompetenceudviklende tiltag, som medarbejdere og ledelse rundt på nogle af Danmarks store virksomheder har sat i værk. Ved at læse de fem cases i årsrapporten får man et stærkt billede af en fælles energi, som har til formål at skabe gode arbejdspladser og øget konkurrencekraft. 

Fra strategi til virkelighed – en udfordring for samarbejdsudvalget

Samarbejdsnævnets årsrapport 2011-2012

Fem virksomheder har hver deres strategi til at komme fremtiden i møde på en positiv måde. De har fået gearet organisationerne til at fokusere på løsning af kerneopgaverne. Næringen til at udføre denne mission findes i medarbejdernes kompetencer og i samarbejdsrelationerne. Det er medarbejdernes viden, erfaring, selvstændighed og initiativer, som i dialog med ledelsen og i strategiarbejdet skal give konkurrencekraft, trivsel og vækst.

Samarbejde – Nøglen til vækst, en udfordring for samarbejdsudvalget

Samarbejdsnævnets årsrapport 2010-11

Den amerikanske forsker Jody Gittel er gennem sin forskning kommet frem til, at det ikke er nok, at de ansatte er dygtige til deres fag. Det er mindst lige så vigtigt, at de kan samarbejde med hinanden. Og hun har analyseret sig frem til, at godt samarbejde er kendetegnet ved tre ting: Fælles mål, fælles viden og gensidig respekt. Når samarbejdet fungerer godt, vil effektiviteten og kvaliteten i ydelserne også være høj. 

Fornyelse indefra - en udfordring for samarbejdsudvalget

Samarbejdsnævnets årsrapport 2009-10

Medarbejderne er en vigtig ressource på arbejdspladsen. Ved at finde fælles forståelse for projekter som miljø og konkurrencevilkår er det muligt at opnå en stærk virksomhed. Virksomhedens ledelse og dens medarbejderrepræsentanter skal være åbne og troværdige i deres kommunikation. På den måde smelter virksomhedens forscene og bagscene sammen til én samlet optræden, og det kan bruges i forhold til offentligheden og er samtidig et stærkt konkurrenceparameter. 

Forebyggelse, sundhed og nærvær

Samarbejdsnævnets årsrapport 2008-09

Glade og sunde medarbejdere har et godt liv, yder et godt stykke arbejde, bidrager med kreative løsninger og giver virksomheden vækst. Det er de gennemgående argumenter for, at en lang række danske virksomheder gennem en årrække har arbejdet med forebyggelse, sundhed og nærvær. Men løsningerne kan ikke standardiseres - de skal udarbejdes virksomhed for virksomhed.

Den globale arbejdsplads

Samarbejdsnævnets årsrapport 2007-08

Rapporten handler om integration af nydanskere i det danske samfund og er skrevet midt i et økonomisk opsving, hvor der var mangel på arbejdskraft i mange brancher. Rapporten viser gennem en række virksomhedscases, hvilke muligheder og udfordringer der er ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Rygepolitik - et fælles ansvar

Samarbejdsnævnets årsrapport 2006-2007

Midt i 00-erne skulle virksomhederne udarbejde rygepolitikker. Det var oplagt at forankre denne opgave i SU'erne. De seks historier viser på et mere generelt plan, at selv store forandringsprocesser er mulige, når de bliver gennemdiskuteret i et kompetent forum og bliver kommunikeret ud med omtanke.

Samarbejde om forandringsprocesser - det kompetente samarbejdsudvalg

Samarbejdsnævnets årsrapport 2005

Kompetenceudvikling og innovation er nøgleord i virksomhedernes daglige stræben efter konkurrencedygtighed og udvikling. Den brede kompetenceudvikling i virksomhederne kommer fra strømme, som ikke altid er kortlagte, og som består af medarbejdernes daglige arbejde, ledelsesstrategi og kommunikation på alle leder og kanter.

Globalisering - at stå stille betyder at komme bagud

Samarbejdsnævnets årsrapport 2004

Hvad sker der, når udenlandske virksomheder køber op i Danmark? Årsrapportens cases viser, at de udenlandske købere i meget høj grad respekterer de nationale forskelle, herunder det danske samarbejdssystem. En blanding af amerikansk foretagsomhed og dansk samarbejdskultur giver f.eks. en virksomhed, som er meget hurtig til gnidningsløst at omstille sig til nye produktionsformer.

Personalepolitik

Samarbejdsnævnets årsrapport 2003

Personalepolitikken, som er en central opgave for samarbejdsudvalget, har de senere år fået en større og anden betydning. Mange virksomheder arbejder i dag på grundlag af værdier, som ledelse og medarbejdere har besluttet skal være gældende for virksomheden. En velskrevet og handlingsorienteret personalepolitik er en måde at føre værdierne ud i livet på, så de bliver mere konkrete for den enkelte på virksomheden.

Det moderne SU - og samarbejdets vilkår på fremtidens arbejdsplads

Samarbejdsnævnets årsrapport 2002

Konkurrence- og tilpasningsevne, forandringsparathed og samarbejdsevne er nogle af nøgleordene i den udvikling, som man så på arbejdspladserne i begyndelsen af årtusindet. Årsrapporten handler om, hvordan samarbejdsudvalget kan være krumtappen i en forandringsorienteret og vækstorienteret virksomhed.

Det psykiske arbejdsmiljø

Samarbejdsnævnets årsrapport 2001

I 2001 så man, at interessen for det psykosociale arbejdsmiljø var i kraftig vækst. Baggrunden for arbejdets forandringen fra monotont industriarbejde til moderne og fleksible arbejdsformer i informations- og videnssamfundet. I årsrapporten er en række virksomheders erfaring omkring arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø beskrevet. 

Samarbejdsnævnets Årsrapport 2000

Visioner og værdier
Årsrapporten er bygget op om en række virksomhedscases, som viser nødvendigheden af at kende det værdigrundlag, som en virksomhed bygger på. Dette værdigrundlag er nødvendigt at kende for at virksomheden kan skabe sig billeder af en fremtidig ønsket tilstand for virksomheden som pejlemærke for alle ansatte: en vision. Cases strækker sig fra filminstruktøren Per Fly til vindmøllefabrikken Vestas. 

Information - den gensidige forpligtelse i samarbejdet

Samarbejdsnævnets årsrapport 1999

Information og kommunikation er det middel, der binder mennesker sammen. Forudsætningen for en ordentlig kontakt mellem mennersker er, at informationen og kommunikationen er konkret, ærlig og forståelig. Det er på arbejdspladsen fundamentet for at træffe hensigtsmæssige beslutninger, forebygge fejl og undgå ressourcekrævende rygtedannelser. Derved skabes bedre trivsel samtidig med at konkurrenceevnen øges. 

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1998

Etnisk ligestilling
Integration af nydanskere er ikke en ny, men en tilbagevendende udfordring til arbejdsmarkedet. I 1998 var "Aftale om ligebehandling - tillægsaftale til Samarbejdsaftalen" netop blevet ændret til også at omfatte arbejdstagere med anden etnisk oprindelse end dansk. I årsrapporten er der interviews med fem danske virksomheder, som har taget aktiv stilling til etnisk ligestilling. Resultatet for disse virksomheder er, at de har fået overraskende nye ressourcer, medarbejder har fået nye kolleger med andre kulturer og traditioner. Samlet set kan den etniske ligestilling give helt nye indfaldsvinkler til både det daglige arbejde og den enkelte medarbejders verdensbillede i øvrigt.

Team-work - selvforvaltning, fleksibilitet, arbejdsglæde


Samarbejdsnævnets årsrapport 1997

Årsrapporten omfatter interviews i seks virksomheder, som har skabt seks forskellige grader af selvforvaltning. Det fælles er, at det selvforvaltende teamwork betaler sig for virksomhederne. Det giver den nødvendige og ønskede fleksibilitet, og det skaber den ligeså nødvendige arbejdsglæde hos de ansatte.

Samarbejdsaftalen som eksempel på den danske model - set i internationalt perspektiv

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1996

Årsrapporten markerer 50 års jubilæum for underskrivelsen af den første samarbejdsaftale mellem LO og DA. Samarbejdsaftalen er arbejdsmarkedsmæssigt et specielt dansk fænomen, der som den danske model generelt er knyttet til en demokratisk tradition, hvor parterne aftaler og samtaler sig til rette om tingene på en fordragelig vis. Rapporten gennemgår arbejdsmarkedssystemer og samarbejdsformer i andre europæiske lande. 

Samarbejdsnævnets SU-undersøgelse 1995

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1995

Årsrapporten er en undersøgelse, som tager temperaturen på samarbejdet ude i de enkelte virksomheder. Den giver også en lang række bud på, hvad der fremover kan give mening at sætte på dagsordenen i SU. Den mere end 20 år gamle publikation foregriber mange af de områder, der senere er blevet fokuseret på i Samarbejdsnævnets publikationer og ude på arbejdspladserne. En historisk interessant publikation.

For forandring

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1994

Årsrapporten har i sit tema fat i nogle evigtgyldige forhold omkring forandring, fornyelse og teamarbejde. Rapporten introducerer et spændende værktøj til at tage temperaturen på virksomhedens "forandringsklima".  

Dialog

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1993

En ældre årsrapport, som stadig kan tjene som inspiration omkring en god dialog på arbejdspladsen. Den gennemgår dialogens betydning, dialog som holdninger og adfærd, dialog og ledelse. Og så indeholder den et værktøj til at tage temperaturen på dialog-klimaet i virksomheden.

Samarbejde og teknologi

Samarbejdsnævnets Årsrapport 1988

Indføring i samarbejdsudvalgets formål, og om visioner om samarbejdsspørgsmål på arbejdspladsen. Selvom publikationen er helt tilbage fra 1988 er det en udmærket introduktion til arbejdet i det lokale SU.