Samarbejdsaftalen kort fortalt

Samarbejdsaftalen imellem DA og FH er et vigtigt redskab i ”den danske model” på linje med DA-FH Hovedaftalen og andre kollektive aftaler om løn og arbejdsforhold.

Samarbejdsaftalen sætter rammen for samarbejdet og dialogen imellem de ansatte og ledelsen i alle DA´s medlemsvirksomheder.

Samarbejdsaftalen er indgået i 1947 og løbende moderniseret frem til gældende aftale, som er fra 2006.

Samarbejdsaftalen indeholder også Tillægsaftalen om Ligebehandling og integration samt Tillægsaftalen om Telearbejde.

Samarbejdsaftalen implementerer EU´ s regler om information og høring af lønmodtagere.