Gå til hoved-indhold

Integrationsuddannelse - ny mulighed for at ansætte flygtninge og familiesammenførte.

Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. Ansættelsen er 2 årig og udgør en trædesten til det ordinære arbejdsmarked eller en erhvervsrettet uddannelse.

Integrationsgrunduddannelsen er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016. Integrationsgrunduddannelsen(IGU) er et supplement til de øvrige muligheder, der eksisterer for at ansætte og tage flygtninge på virksomhederne, såsom virksomhedspraktik og job med løntilskud.

Virksomheder, der vil gøre brug af integrationsgrunduddannelsesordningen, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der gælder i henhold til samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information om information og høring af lønmodtagere

Nedenfor kan du læse nærmere om den nye integrationsgrunduddannelse (IGU).