Logo

Samarbejdsnævnet

Find konsulent Opret et samarbejdsudvalg
Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen 75 år - og stadig ung

Se de korte film med nedslag i historiske epoker gennem Samarbejdsaftalens 75-årige historie.

1947: Baggrunden for samarbejdsaftalen

2. verdenskrig markerer en skillelinje i det danske samfund og dets indretning. En så gennemgribende krise som en verdenskrig er en chance for at lave om på mangt og meget i samfundet. Demokratidebatten flytter ind på arbejdsmarkedet, og der skal system i tingene. Kvinderne søger jobs i virksomhederne. Børnene skal passes. Der er pres på øget velstand. Vandringen fra land til by øges. Konkurrencen med udlandet tager til. Og produktiviteten stiger.

Danmark er i forandring, og det stiller krav til arbejdsmarkedets parter om at skabe mere faste og forudsigelige rammer.

Samarbejde i en opbrudstid:

Hvor det i 1940- og 50’erne gjaldt om at opbygge samfundet og velstanden, kommer der fra 1960’erne begyndelse en velstandsdagsorden. Det var ikke nok at have et job og overleve. Arbejdet skal give mening. Velstand, oprør, kvindefrigørelse og demokratidebat præger 1960’erne. Og det præger også samarbejdet på arbejdspladsen. De forskellige oprør i tiden opstiller nye udfordringer til arbejdsmarkedets organisering.

1990'erne: Den danske model

Samarbejdsnævnet styrkes: Det udvides fra at have 3 medlemmer fra hver side til at have "op til 7 repræsentanter fra hver side". Den danske model er en uadskillelig del af det danske demokrati. Den danske model bygger på selvstyre - i modsætning til andre europæiske lande, hvor arbejdsmarkedet i høj grad er styret af lovgivning. Aftaler overholdes bedre, når organisationerne i fællesskab indgår dem. Derfor er der relativt ro på det danske arbejdsmarked. Samarbejdsnævnet fremhæver selv begreber som Tillid, Fælles interesser samt Mål og rammer som meget væsentlige for arbejdsmarkedets velbefindende.

Jubilæumsåret 2022

Årene fra årtusindeskiftet og til jubilæumsåret 2022 har været præget af skiftende fokusområder. Det gode og tillidsfulde samarbejde er fortsat rygraden i virksomhedernes konkurrenceevne og medarbejdernes trivsel.

Pernille og Morten gør status på samarbejdsaftalens 75 års jubilæum.

Pernille Knudsen er viceadministrerende direktør i DA og formand for Samarbejdsnævnet DA-FH.
Morten Skov Christiansen er næstformand i FH og næstformand i Samarbejdsnævnet DA-FH.

Jubilæumsfesten 1. september 2022

Velkomst

Tale ved beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard

Tale ved journalist, cand.jur. Poul Smidt

Tale ved lektor, ph.d. Nana Wesley Hansen, FAOS

Debat/interview med Pernille Knudsen og Morten Skov Christiansen

Tak for i dag!