
Samarbejde om opgaveløsning, herunder social kapital
"Social kapital" er ressourcer, der findes i relationerne i de sociale netværk mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og deres ledere på en arbejdsplads. Social kapital kan bidrage til at forbedre virksomhedernes resultater og medarbejdernes engagement og trivsel.
I forhold til samarbejdsaftalens fokus på samarbejdet mellem ledere og medarbejdere udvides forståelsen af samarbejde til også at omfatte samarbejdet i og mellem teams og arbejdsgrupper. Det er tit udfordringer i dette samarbejde, der udfordrer det psykiske arbejdsmiljø og dermed trivslen. Social kapital-forståelsen giver derfor SU et udgangspunkt for også at drøfte og støtte det daglige samarbejde om kerneopgaven.
