Mit første møde med min danske arbejdsplads

Hotel- og restaurantbranchen har en lang tradition for at tage imod medarbejdere med udenlandsk baggrund. Branchen har brug for meget arbejdskraft, og medarbejdernes sammensætning må gerne afspejle gæsterne. Hos Scandic oplever de, at hvis motivationen hos de nye medarbejdere er god, så vil alt andet løse sig.

Men de arbejder aktivt med sprog og kultur, for de ved, at det fremmer et godt og respektfuldt samarbejde. Også fælles aktiviteter udenfor arbejdstiden er med til at fremme følelsen af samvær på arbejdspladsen.